Topmenu

Hvad er meningen med din virksomhed?

Du har formentlig hørt mange gange, at penge er en dårlig motivator, når man starter virksomhed. Der går som regel alt for længe inden de kommer.

Det er en langt mere holdbar motivator, at man arbejder med noget meningsfuldt for verden. I nedenstående video argumenterer iværksætter, investor og forfatter Guy Kawasaki for at hvis man laver noget meningsfuldt, vil man tjene penge, men hvis man går efter pengene, vil man ikke lave noget meningsfuldt og ikke tjene penge.

OK, han vedgår ganske vist, at det måske er en romantisk forestilling, men der er også en anden pointe i at fokusere på at lave noget meningsfuldt.

Hvis du præsenterer et projekt, som gør verden til et bedre sted, appellerer du også til det bedste i de mentorer, rådgivere og samarbejdspartnere, som du får brug for undervejs.

Der er ingen der gider arbejde gratis for at gøre dig rig, men der er mange dygtige mennesker, som gerne vil kunne sige til deres venner og familie, at de havde en finger med i spillet, da din succes blev skabt, og de fleste vil gerne hjælpe en sympatisk person med et sympatisk projekt.

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar