Det første I bør arbejde med i jeres forretningsmodel er matchet mellem kundeværdi og kundesegmenter. Hvem får noget ud af at købe jeres vare eller ydelse og hvad får de ud af det?
Kundeværdi handler altså ikke konkret om HVAD I sælger, men HVORFOR kunden vil købe det.
I nedenstående videoer (i alt 31 minutter) gennemgår Steve Blank begrebet kundeværdi – eller på engelsk Value Proposition…
Øvelser relateret til Løsning og Kundeværdi
Når vi taler om, hvad vi sælger, taler vi nok ofte om egenskaberne ved vores produkt eller service. Men hvis vi skal vende den om og se på, hvad kunden faktisk køber, kan øvelsen Egenskaber, Fordel, Udbytte hjælpe med til at vende synsvinklen fra løsningen til kunden.