Topmenu

budgetmodeller

Budgetmodel og nøgletal for web-handel

Hvis I arbejder på et projekt, hvor I primært skaber indtjening ved at sælge produkter over internettet, er der en række nøgletal, som I skal gøre jer antagelser om, for at kunne lave en budgetmodel.

Nedenstående tal kan bruges til at lave en simulationsmodel for salget:

Start med…

  • Antal besøgende i webshoppen.
  • Konverteringsrate – andel der faktisk køber noget.
  • Gennemsnitlig ordrestørrelse (den samlede indkøbskurv ved betaling)

Udvid herefter evt. med…

  • Salg pr. kunde pr. år
  • Opgivelse – procentdel af mennesker, der forsøger at købe, men giver op undervejs.
  • Omkostninger pr. ny kunde – hvor meget bruges på markedsføring mv. pr. kunde, der faktisk køber noget.
  • Samlet omsætning pr. kunde – hvor meget køber en kunde i gennemsnit i al den tid de køber hos jer?

Og suppler senere med…

  • Top-søgeord – hvilke søgeord genererer mest trafik – og hvor meget?
  • Top-søgeord på hjemmesiden – intern søgning i webshoppen.
  • Viralitet – hvor mange andre fortæller en gennemsnitlig kunde/besøgende om jeres shop (mund-til-øre, “synes god om”, tweets etc.? (Viralkoefficient = Antal henvisninger/antal besøgende)
  • Effektivitet af mailing-liste – klikrater og evne til at få kunder til at vende tilbage og købe.

Nogle mener, at nøglen til vellykket e-handel er evnen til at øge den gennemsnitlige ordrestørrelse over tid.

For at kunne lave en simpel budgetmodel for en webshop behøver I faktisk kun at estimere 3 tal:

  • Antal besøgende
  • Konverteringsrate
  • Gennemsnitlig ordrestørrelse

Se uddybning af, hvordan man laver en simpel budgetmodel for en webshop med afsæt i disse tal…