Topmenu

Projektplanen III: Hvor skal vi hen?

I PRO-projektplanen er det tredje store spørgsmål HVORHEN i vil med jeres projekt. Hvad er den store drøm? Og hvad er de kortsigtede mål?

I mit eget liv som selvstændig har jeg pløjet mig igennem en solid stak amerikansk litteratur om personligt lederskab, og jeg har bemærket, at de altid starter med at man skal forestille sig den situation, den virksomhed eller det liv, som man ønsker at skabe.

”Begynd med slutningen” lyder vane nr. 2 i Stephen R. Coveys bestseller 7 Gode Vaner. Her går én af øvelserne ud på at man skal forestille sig, hvad man gerne vil have at der bliver sagt i talen til éns begravelse. Andre går mere nøgternt til værks og anbefaler at man opstiller konkrete mål, mens nogle arbejder mere visuelt og anbefaler at man tegner eller visualiserer den ønskede tilstand.

I sportens verden har det i mange år været en del af den mentale forberedelse, at man forestiller – visualiserer – sig selv gøre det, som man drømmer om at gøre. Eller som da håndboldlandstræner Ulrik Wilbek under en EM-slutrunde, hvor det så ret sort ud,  bad spillerne forestille sig, hvordan det ville føles at løfte pokalen og modtage guldmedaljer.

Kort sat kan det være vanskeligt at stræbe efter noget diffust, som man ikke har dannet sig et billede af. Derfor vil vi gerne have jer til at forestille jer, hvad det hele skal blive til.

 

7 års visionen

Det kan lyde provokerende, når jeg beder jer forestille jer, hvordan jeres virksomhed ser ud og hvad den har udrettet om syv år. Det er langt ude i fremtiden, og det giver måske ikke så meget mening at planlægge så langt.

Men jeg vil heller ikke bede jer om at planlægge. Jeg vil bede jer om at drømme og forestille jer noget, som det vill være drømmen at realisere. Et sigt på syv år kan virke som uendelig lang tid. Og det er netop meningen. Med en horisont på syv år kan man godt drømme lidt vildt. Det er det, der er øvelsen.

Jeg vil bede jer forestille jer:  Hvilken forskel har jeres virksomhed gjort om 7 år? Måske har I medvirket til at en million mennesker i Europa og USA kan leve bedre med parkinson eller måske har I simpelthen hjulpet de store danske detailkæder af med deres lager af returvarer og samtidig hjulpet 100.000 danskere årligt til at spare penge.

I denne tidlige faser har jeres vision som sagt ikke så meget at gøre med en realistisk prognose, men handler mere om at udtrykke et ambitionsniveau. Selvom vi gerne ser projekter med vækstambitioner, så behøver I heller ikke at fremstå som fantaster. Prøv at forestille jer, hvad det kan blive til, hvis det går, som I drømmer om.

 

Første års resultater

Når I har drømt langsigtet er næste skridt at fokusere på det næste, der skal gøres.

Man kan nå en del på syv år, men hvor meget kan i nå på ét år. Prøv at sætte nogle konkrete og målbare mål op for, hvad I har nået i løbet af det kommende år. Hvis I har nået at sælge noget, så sæt et tal på hvor mange enheder I har solgt eller for hvor meget I har omsat. Eller måske hvor mange kunder I har fået.

Resultater kan også handle om, hvor langt I er nået i jeres produktudvikling, hvilke samarbejdsaftaler I har indgået, hvor godt jeres produkt fungerer eller hvad I nu finder relevant.

Prøv at være så konkret som muligt. Det handler igen om at kunne visualisere resultatet. Vi har solgt vores produkt til 4 gartnerier i Danmark, kunne være en formulering.

 

Forudsætninger og delmål

En designvirksomhed havde udviklet en holder til Nintendo Wii-konsollen, og havde regnet sig frem til, at man kunne blive umådeligt rige, hvis man blot solgte til én procent af alle Wii-brugerne.

Det er nok det mest benyttede trick til selv-forførelse blandt iværksættere. 1 procent af markedet lyder altid realistisk. Men hvordan får man én procent af markedet? Skal man sælge til en procent af Wii-ejerne i hele verden fra Santiago over Rudkøbing til Ulan Bator? Eller skal man være repræsenteret hos 80% af Wii-forhandlerne i Skandinavien og Tyskland (jeg har ikke lige regnet efter regnestykket går op, men håber at I forstår pointen).  Det er to vidt forskellige opgaver, og i sidstnævnte tilfælde betyder det måske, at man kan være dækket ind, hvis man kommer ind i en håndfuld kæder i de enkelte lande.

Opgaven ville måske kunne løses ved at opsøge et par kæder om måneden, hvis de ellers siger ja, men det vil måske kræve, at nogle bestemte kæder skal være med, hvis man skal nå målet.

Ved at splitte målet op i aktiviteter får man en fornemmelse af, hvad der reelt skal til. I eksemplet tidligere med salg til 4 gartnerier, kunne delmålene være, at vi skal kontakte  10 gartnerier på Fyn og 10 i Jylland og forventer at halvdelen vil være interesseret i et besøg og at 40% af de besøgte vil købe produktet indenfor det første år.

Igen er formålet med delmålene ikke at forsøge at forudsige et resultat, men snarere at gøre det mere konkret, hvad der egentlig skal til. Selve tallene vil I efter al sandsynlighed komme til at justere, når I er blevet klogere på, hvad der holder og hvad der ikke gøre. Hvis det viser sig at kun 20% ønsker besøg, men at halvdelen af dem faktisk køber, er I blevet lidt klogere på, hvad der faktisk skal til eller hvor I børe forbedre jer.

Men husk at gøre denne øvelse uden at tænke for meget over den. Brug jeres intuitive fornemmelse. Det vigtige er, at I forestiller jer, hvor I skal hen, og hvad der skal til for at komme derhen.

Så har vi noget konkret, som vi kan begynde at afprøve og blive klogere på.

 

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar