Topmenu

Vind 50.000 kr. på en god idé

Hvis du mangler lidt startkapital til at komme i gang med din gode idé, er der heldigvis en række konkurrencer, der kan hjælpe dig.

PRO-Programmet er blevet kontaktet af Innovationsprisen fra VIA University College, som inviterer alle studerende til at indsende gode idéer og lokke med en rigtig fin pris på kr. 50.000.

Vi har modtaget nedenstående fra dem:

Facebook Banner

Kære studerende,

Brænder du inde med en innovativ idé? Så har du nu muligheden for at vinde 50.000 kr. og et efterfølgende coachingforløb til at realisere dit projekt.

Fortæl os hvordan din innovative idé kan løse eller forebygge samfundsmæssige udfordringer og muliggøre fremskridt, der skaber fælles værdi.

Innovation er afgørende i vores moderne videnssamfund, hvor nytænkning bliver mere og mere afgørende for samfundsudviklingen. VIA University College vil med Innovationsprisen 2015 hylde unge talenter og støtte realiseringen af innovative ideér til gavn for samfundet.

For at deltage i konkurrencen skal du have en god innovativ idé til et produkt eller en ydelse, som du på baggrund af dine studier har spottet et behov for i det danske samfund. Din idé vil vurderes af en fagjury, der lægger vægt på både graden af innovation i idéen, og på hvorvidt projektet kan realiseres inden for en overskuelig tidshorisont.

Alle studerende fra landets videregående uddannelser kan deltage i Innovationspriskonkurrencen.

Du skal blot udføre to opgaver:

  • Lav en kort skriftlig beskrivelse af din projektidé (max 250 ord) + eventuelt en skitse. I tekstbeskrivelsen skal du fortælle, hvordan idéen opstod, hvad den konkret består af, og hvordan du forestiller dig, at den kan blive til gavn for vores samfund?
  • Fremstil en visuel præsentation af din projektidé i form af en video eller multimedieproduktion af max. 2 minutters varighed.

HUSK!: navn, uddannelse og projekttitel skal fremgå på alt materiale.

Deadline: Mandag d. 30. marts 2015 kl. 12.00

Læse mere om konkurrencen og ansøgningsproceduren på via.dk/innovationsprisen og følg os på facebook.com/innovationspris2015, hvor seneste nyt om konkurrencen løbende opdateres.

,

No comments yet.

Leave a Reply