Hvis kanaler ikke er modne til at afgive en egentlig ordre og tage jeres produkt ind i sortimentet, kan det være relevant at lave en aftale om et pilotprojekt eller en slags prøveordre, som skal prøve produktet af overfor slutkunden.
De vigtigste trin i testen er:
- Find en anledning, hvor jeres kanal kan sælge jeres produkt som et afgrænset forsøg.
- Find en økonomisk overskuelig, men stadig effektiv måde at understøtte salget.
- Definer evt. særlige vilkår, som kan tilbydes kanalen. Fx fuld returret for usolgte varer.
- Kontakt den udvalgte kanal med jeres forslag.
- Lever og afprøv jeres markedsføring.
- Noter resultater og lav forsøget igen med andre kanaler om nødvendigt. Evt. i løbende forbedret udgave.