Topmenu

Iværksætter-julehygge på Studenterhuset

Onsdag d. 10. december inviterede Venture Cup og IDEA Entrepreneurship Centre, herunder PRO-Programmet til Iværksætter-jule hygge på Studenterhuset. Arrangementet forløb over alt forventning og de fremmødte fik mulighed for at høre garvede såvel som helt nye unge iværksættere fortælle om deres oplevelser med at starte egen virksomhedfoto 5. Aften startede således med at Henrik Skov, som har stiftet virksomheden SkovRejser fortalte om den lange rejse, og de mange udfordringer, han har været ude på, siden han introducerede Skovrejser for flere år siden. Henrik Skov er på nuværende tidspunkt tilknyttet PRO-Programmet som mentor for startup-virksomheden BikeMatch, som har været utrolige glade for at have Henrik at trække på og ikke mindst at stå til ansvar overfor. (se mere her)

Efterfølgende fik Thomas og Andreas mulighed for at fortælle om deres deltagelse i PRO-Programmet og udviklingen af virksomheden Læringsbroen som allerede nu har haft mere end et salg og bare stormer fremad. Læringsbroen har om nogle forstået PRO-Programmets filosofi ”Get out of the building” om at komme hurtigt ud og prøve deres produkt/service af, på virkelige kunder, for herigennem at lære og videreudvikle konceptet.

Til slut fik pitchkongen Christian Olsen lov til at fortælle om sine mange oplevelser, herunder adskillige vundne iværksætterkonkurrencer ved bl.a. Venture Cup, som både arrangerer ide og egentlige startup konkurrencer. Christian sluttede aften af med at fortælle om hans nyeste iværksættereventyr ved navn Velocater, som er en virksomhed der via den nyeste netværksteknologi, ved navn Mesh-netværk, muliggør datanetværk af høj kvalitet til en lav pris.   

Aften blev rundet af med æbleskiver og juleøl, samt massere af netværk

No comments yet.

Skriv et svar