Med afsæt i Lean Startup og Customer Discovery, står konceptet også i gæld til Agile Manifesto som formuleret for agil softwareudvikling.
Agile Manifesto bygger på følgende værdier:
- Individer og interaktion går forud for processer og værktøjer.
- Fungerende produkter går forud for omfattende dokumentation.
- Samarbejde med kunden går forud for forhandling af kontrakter.
- Reaktion på forandringer går forud for at følge planen.
Manifestet består af 12 principper.
Vores omformulering af manifestet lyder således:
- Vores højeste prioritet er at tilfredsstille kunden gennem tidlig og kontinuert levering af stadig mere værdifulde løsninger.
- Vi byder ændrede krav til løsningen velkommen – også sent i udviklingsfasen – hvis de kan øge værdien for kunden.
- Vi vil levere fungerende og forbedrede løsninger hyppigt – jo hurtigere/oftere der kommer forbedringer, des bedre.
- Vil vil lade personer med forretningsfokus og teknisk fokus arbejde sammen dagligt i hele projektperioden.
- Vi bygger projektet omkring motiverede individer. Hvis man har det rette arbejdsmiljø, den nødvendige støtte og tillid, skal arbejdet nok blive gjort.
- Vi tror på at den mest effektive metode at kommunikere i et udviklingsteam er ansigt til ansigt.
- Fungerende løsninger er det primære mål for fremskridt.
- Hurtige og smidige processer fremmer bæredygtig udvikling. Sponsorer, udviklere og brugere bør være i stand til at opretholde en konstant rytme uendeligt.
- Konstant opmærksomhed på teknisk/faglig dygtighed og godt design fremmer hurtighed og smidighed.
- Enkelhed – kunsten at maksimere omfanget af arbejde, der ikke udføres – er afgørende.
- De bedste arkitekturer, krav og designs kommer af selvorganiserende teams.
- Med jævne mellemrum reflekterer teamet over, hvordan de kan blive mere effektive, hvorefter de træner og justerer adfærden derefter.