Topmenu

Finansieringsbudget

Finansieringsbudgettet udarbejdes af to essentielle grunde:

  • Hvor mange penge kræver det at starte virksomheden op?
  • Hvor skal pengene komme fra?



Det er meget vigtigt, når det kommer til finansieringsbudgettet, at man ikke laver det ud fra et drømme scenarie hvor alt forløber planmæssigt, men det kommer samtidig også an på projekttypen. Hvis projektet er ligetil og uden større problemer kan lanceres, så kan finansieringsbudgettet laves meget nøjagtigt. Er projektet derimod bygget op omkring udviklingen af et produkt/opstart af produktion osv. er man nødt til at medtage uforudsete udgifter, længere deadlines mm. Derfor ender behovet for finansiering næsten altid lidt højere end først antaget.

Har man ikke kapital til egenfinansiering af projektet, og dermed skal til at indhente kapital udefra er følgende spørgsmål vigtige at have med i overvejelserne:

  • Hvor meget har du brug for, for at have en kørende virksomhed?
  • Hvor langt kan du komme med XXX kr.?
  • Hvornår har du brug for pengene?
  • Skal du bruge pengene i rater?

Først finder du ud af hvad dit kapitalbehov er:

  • Etableringsomkostninger
  • Driftsomkostninger
  • = Finansieringsbehov

Herefter laver du en finansieringsplan/budget, hvori dit finansieringsbehov er fordelt på dine valgte finansieringsmuligheder, fx:

  • Egenfinansiering
  • Banklån
  • Familie og venner
  • Eksterne investorer
  • Anden finansiering