Topmenu

Fuldt hus til Kick-off

Der var proppet til sidste stol, da PRO-Programmet blev skudt i gang med en Kick-off event i Syddanske Forskerparker onsdag den 5. Februar 2013. Med en blanding af unge og erfarne iværksættere blandt de ca. 100 fremmødte samt en række af de vigtigste regionale aktører på iværksætterområdet, blev stemningen sat til at etablere 15 nye vækstvirksomheder i Syddanmark i 2014.

Var du forhindret i at deltage, kan du fornemme lidt af stemningen i nedenstående live reportage fra TV2Fyn.

Dagens motivations-kosttilskud blev leveret af lakridskongen Johan Bülow fra Lakrids by Johan Bülow, som bl.a. fortalte om den lange række af mislykkede forsøg, da han skulle forsøge at lave sin første lakrids, men også om den vilde oplevelse det var at sælge hele sit sortiment inden middag på åbningsdagen.

Johan Bülow tog sig også god tid til at svar på spørgsmål fra publikum, og uddelte en stor lakridsboks til det bedste spørgsmål: Hvad havde du gjort, hvis ikke salget havde været en succes fra starten? Den havde han svært ved at svare på.

Forinden havde deltagerne i Kick-off’en været igennem en urimeligt intensiv workshop, hvor de i løbet af en time skulle finde et problem, tale med kunder, designe en løsning på problemet og præsentere den for kunder – og i processen have overbevist investorer om teamets styrke.

Dagen blev rundet af med et iværksætterpanel, hvor de tre iværksættere Thomas Wiborg Steen, Troels Vognsen og Hans Eibe Sørensen kort fortalte deres egen historie om at starte som studerende, at blive en del af et etableret iværksætter team og om at starte mens man har et lønnet job.

Og som det sidste højdepunkt blev dagen afrundet af representanter for de fire regionale kompetenceklynger Lean Energy Cluster, Offshore Energy, Welfare Tech og Design2Innovate, som udfoldede nogle af de områder, hvor der er behov for innovation og iværksættere i fremtiden.

 

 

 

 

,

One Response to Fuldt hus til Kick-off

  1. Rasmus Uhre 07/02/2014 at 11:47 #

    Det var en stor fornøjelse at deltage. Tak for et godt arrangement!

Skriv et svar