Topmenu

Formulering af antagelser

Michael E. Gerber, forfatteren til den amerikanske iværksætterklassiker The E-Myth, har engang sagt, at en ny virksomhed skabes to gange. Første gang inde i hovedet på stifteren. Anden gang i den fysiske verden.

For et iværksætterteam skabes den i virkeligheden nok tre gange, idet billedet hovederne på det enkelte teammedlem gerne skulle forenes til et samlet fælles billede. Dette fælles billede skabes bedst ved at arbejde med formulering og ikke mindst visualisering af de fælles forestillinger om den nye forretning.

I PRO-programmet arbejder vi med at skabe et billede af virksomheden på fire planer:

  • Kundeindlevelse: En kunde er ikke bare en kunde. Ligesom en gris kan udskæres på flere måder, kan man lægge mange forskellige snit, når man skal kvalificere kundeemner og forstå deres behov og adfærd. Vi lægger 10 forskellige snit på en kunde.
  • Design af løsning:  Et produkt er ikke bare et produkt. Udover at det kan laves i mange forskellige varianter, vil kunden også altid se det som en del af en helhed – herunder de services og supplerende produkter, der hører med. Vi bygger din overordnede vision for produkt og koncept.
  •  Forretningsmodellen:  Gennemgang af forretningsmodellen og øvelser i udvikling af alternative forretningsmodeller.
  • Budgetmodellen: Startup-budgetter er ikke forsøg på forudsigelser. Det er en simulering af et muligt scenarie. Byg en budgetmodel, som gør det let a simulere økonomien i din idé under forskellige forudsætninger.

Se et samlet overblik over områder, hvor det kan være relevant at formulere antagelser…

Kunderne

For at udfolde jeres forståelse af kunden anbefaler PRO-programmet en række øvelser, hvor I lærer at se jeres løsning fra kundens side. Nogle af øvelserne er…

  • Kundeprototyper
  • Empathy Map
  • En dag i kundens liv
  • Journey Mapping
  • Kundetyper
  • Problembeskrivelse
  • Problemets betydning

 

Se mere om de forskellige antagelser I bør formulere om kunder…

 

Løsningen

Jeres løsning til kunden skal naturligvis først og fremmest bygges i virkeligheden, men for at kunne beskrive løsningen visuelt og verbalt anbefaler PRO-programmet en række øvelser, som ikke bare hjælper med at beskrive løsningen, men også hjælper med at holde fokus på værdien og oplevelsen for kunden.

  • Produktvision
  • Egenskaber, fordele og udbytte
  • Lanceringsplan
  • Minimal Bæredygtig Løsning
  • Produktportefølje og kundecyklus
  • Oplevelsescyklus
  • Værdikædeanalyse
  • Totalomkostninger for kunden

Se mere om de forskellige antagelser I bør formulere om jeres løsning…

 

Forretningsmodellen

Hvor løsningen besvarer HVAD? og kundebeskrivelsen besvarer HVEM? så beskriver forretningsmodellen HVORDAN?

Hvordan vil I sælge? Hvordan vil I frembringe løsningen? Og hvordan vil I tjene penge på den?

Hovedelementerne i en forretningsmodel er beskrevet nedenfor:

  • Segmentering
  • Kundeværdi
  • Kanaler
  • Kunderelation – Get, Serve, Keep, Grow
  • Kanaler
  • Indtjening
  • Prismodeller
  • Aktiviteter
  • Ressourcer (materielle, finansielle, menneskelige og immaterielle)
  • Partnerskaber
  • Omkostninger

Se mere om hvordan I kan formulere antagelser om elementerne i forretningsmodellen…

Budgetmodellen

De fleste af jeres antagelser om kunder, løsning og forretningsmodel har en økonomisk konsekvens. De økonomiske konsekvenser sætter I tal på i budgetmodellen.

Den indledende budgetmodel er ikke et forsøg på at forudsige fremtidig indtjening. Den er alene et regneeksempel, der viser hvordan jeres antagelser ser ud i et regneark.

I vil komme til at ændre budgetmodellen efterhånden som I får afprøvet jeres antagelser.

  • Gearwheels of your budget – salgs- og indtjeningsmodellen
  • Dækningsbidragsbudget
  • Omkostninger
  • Profit
  • Likviditet
  • Faser