Fase 0 er en visions- og drømmefase, hvor I definerer
- hvad I vil levere,
- hvordan I leverer det,
- hvordan I sælger det og
- hvordan I tjener penge på det.
Udgangspunktet er, at forretningspotentialet ikke behøver at være dokumenteret i denne fase. Det er alene jeres idéer, erfaringer og personlige drømme og ambitioner I skal trække på, og jeres samlede forretningsmodel skal alene betragtes som en antagelse.
Det vigtige er ikke om idéen holder i virkeligheden, men om der er en indre sammenhæng mellem elementerne i forretningsmodellen. Kort sagt at det ser fornuftigt ud på papiret og at man i alt fald ikke på forhånd kan afvise idéen og forretningsmodellen.
I behøver ikke at være geniale endnu. Jeres vision om en løsning på et kundeproblem og jeres forestilling om en forretningsmodel er primært en anledning til at komme i gang med at tale med kunder, der kan fortælle jer, hvad de i virkeligheden hellere vil have, og branchefolk, der kan se udfordringerne i forretningsmodellen.
Forretningsmæssige aktiviteter
De overordnede forretningsorienterede aktiviteter i denne fase er:
- Kundeindlevelse – og forståelse af vigtige problemer og behov. Nu og i fremtiden.
7 metoder til at indleve dig i kundens situation…
- Designe løsning – skitsere de første rå udkast til løsningen på problemet.
9 metoder til design af løsning…
- Forretningsmodeller – skitsere én eller hellere flere alternative forretningsmodeller.
Læs mere om forretningsmodellen…
- Budgetmodel – definere de centrale nøgletal, når økonomien i projektet skal beregnes, og opstille en simpel budgetsimulation.
Læs mere om budgetmodellen…
Personlig og ledelsesmæssig udvikling
I denne forberedende vil jeres coaches desuden fokusere på en række forhold omkring teamet og individerne i det:
- Den indre nødvendighed – hvor vigtigt er det for jer? Og hvorfor?
- At tro på det og på sig selv – hvor stærk er troen?
- Personlighed og iværksætteri – hvad trives den enkelte bedst med?
- Teamroller i et iværksætterteam – hvordan er rollefordelingen i teamet? Er alle roller fyldt ud?
- Det stærke og troværdige iværksætterteam – virker teamet generelt troværdigt i forhold til projektet?