Brugerprofil II
I modsætning til iværksætterspirerne har akademikerne ingen kortsigtede planer om at ville starte egen virksomhed. For dem er udøvelsen af deres fag det vigtige, og et godt job i en anerkendt virksomhed betragtes med god ret som et langt sikrere og mere økonomisk attraktivt.
Deres værdier er i højere grad at blive mestre i deres fag, og det bliver man i deres optik bedst, hvis man færdes blandt de bedste indenfor faget. Derfor er idolerne heller ikke iværksættere, men personer med en høj faglig status eller etisk integritet i forhold til deres fag.
Det kan være udviklingsingeniører, designere, forskere, supersælgere, præster, læger, journalister eller andre, som har udmærket sig ved stor dygtighed eller ved at sætte nye etiske standarder for deres stand.
For akademikerne har iværksætteri ingen relevans i sig selv, men hvis man ser på, hvad der motiverer akademikerne, er der alligevel nogle indgange:
· Faglige udfordringer
· Personlig udvikling
· Netværk
· Mening
Faglige udfordringer
Hvis Akademikerne som studerende eller dimittender skal involveres i iværksætteri, skal det være fordi de kan se nogle interessante faglige udfordringer, som det kan gøre dem mere attraktive på arbejdsmarkedet at løse. Det skal med andre ord kunne styrke CV’et i forhold til deres karriereønsker.
Det er således ikke iværksætterprojektet i sig selv, der er det interessante, men snarere delprojekter af det. For ingeniørerne og designerne er det produktudviklingen, for antropologerne er det kundeindlevelsen og for pædagogerne er det at kunne hjælpe, hvis projektet retter sig mod børn.
Omkring afslutningen af uddannelsen vil der dog også være en stigende interesse i at lære om den mere praktiske anvendelse af den akademiske viden.
Personlig udvikling
Omkring afslutningen af uddannelsen bliver behovet for mere personlige og sociale kompetencer også mere påtrængende. Udover at kunne arbejde i teams – hvad danske studerende har megen erfaring i – så bliver evnen til at kunne forhandle, overbevise, motivere og håndtere ubehagelige situationer mv. mere påtrængende ligesom erfaringer med ledelse vil være interessant for mange.
Med PRO programmets fokus på at læge gennem refleksion og handling er der rige muligheder for dette i en relativt beskyttet kontekst.
Netværk
Udover usikkerheden omkring de personlige kompetencer, så er studerende og dimittenders netværk ofte begrænset til studiemiljøet. Og når de begynder at lede efter deres første job, indser de også, at de mangler netværk.
Derfor er det også et væsentligt element ved PRO programmet, at man her får mulighed for og hjælp til at komme i dialog med personer i den branche og på det marked, som projektet retter sig imod. Og man får mulighed for at vise sin egen kompetence og engagement for personer, der man blive en indirekte eller direkte vej til et godt job.
Mening
Den fjerde centrale motivationsfaktor for mange unge akademikere er, at der er mening i det man gør. Der vil ofte blandt mange unge akademikere – som blandt unge generelt – være en grad af idealisme, som stiller etiske og sociale krav til det, man beskæftiger sig med. Det kan være rent fagetiske krav, men indenfor en række fagområder må det også forventes, at der er et højt fokus på, om man beskæftiger sig med noget, som skaber en bedre verden – lokalt eller globalt. Som mikrobiolog kan man jo både bruge sin viden til at udrydde og skabe epidemier.
For at tiltrække akademikerne til projekter i PRO programmet kan de således have afgørende betydning, at projekterne har en høj etisk eller samfundsgavnlig profil. Man vil gerne være med til at skabe en bedre verden, men hvis man skal hjælpe med at skabe en forretning for andre, vil man næppe gøre det gratis.