Facilitator

Facilitatorerne har ansvaret for gennemførelse af action learning-forløb for faste grupper af deltagere i PRO-programmet. Arbejdet i action learnig-grupper går under betegnelsen Laboratorium.

I Laboratoriet arbejder grupper af deltagere i PRO-programmet med den enkeltes aktuelle problemstillinger i deres virksomhedsprojekt. Udover en konkret coachende hjælp til løsning af de konkrete problemstillinger er formålet også at understøtte en personlig udvikling af den enkelte som iværksætter.

Nedestående beskriver facilitatorens rolle samt konceptet som helhed omkring Laboratoriet.

Facilitatorens rolle

Facilitatorens rolle kan kort beskrives med følgende primære opgave:

• At rekruttere og sammensætte grupper i samarbejde med team- og business coaches.
• At planlægge og gennemføre møder i action learning-grupperne i samarbejde med deltagerne.
• At holde fokus på gruppens og den enkeltes personlige og sociale udvikling i processen.
• At inddrage eksterne personer i processen, hvor det er relevant.

Baggrund for arbejdsformen

At vi i PRO-programmet ser action learning som et centralt element i et udviklingsforløb for unge iværksættere skal ses i lyset af, at man som iværksætter også på et personligt plan bevæger sig ud i et område, hvor man ikke har været før, og hvor der ikke er klare og entydige svar.

Iværksætteri handler grundlæggende om to ting

• Hvordan skaber man en god forretning?
• Hvordan skaber man gode iværksættere?

I PRO programmet har disse to elementer ligeværdig prioritering, idet vi antager at iværksættere kan udvikles, ligesom man udvikler en god forretning.

Og ligesom forretningsidéen ikke behøver at være genial i udgangspunktet, så behøver iværksættere heller ikke at være fødte iværksættere for at starte og udvikle en virksomhed.

Det er derfor vi har valgt sloganet Opportunities to Grow – Grow To Opportunities. Ligesom en forretningsmulighed kan rumme en mulighed for vækst, så kan en forretningsmulighed være det, der ansporer en ellers tøvende iværksætter til at tage ansvaret på sig og træde i karakter som iværksætter.

Vi ser derfor iværksætteri som en kompliceret proces, hvor der dels skal udvikles det rette produkt og den rette forretningsmodel, men også udvikles personer, der både kan og tør tage ansvaret på sig for at skabe virksomheden.

I PRO-programmet mener vi, at filosofien bag Lean Startup og Startup Owners Manual mv. er et godt fundament for at komme igennem processen med forretningsudvikling og –implementering.

Når det gælder om at udvikle iværksættere, så tror vi på action learning som det bærende element i udviklingen af iværksættere.

Derfor ser vi også facilitatoren af action learning som en nøgleperson i udviklingen af det personlige lederskab og de personlige kompetencer, som det kræver at starte og udvikle en virksomhed.

Formål

Formålet med Action Learning-programmet er at give deltagerne mulighed for personlig udvikling gennem handling og refleksion i et trygt og åbent miljø af ligeværdige.

I forhold til start af virksomhed er formålet, at man gradvist udvikler selvtillid og selvindsigt og gradvist får indsigt i egene kompetencer og drivkræfter som iværksætter og indsigt i håndtering af relationer til teammedlemmer og samarbejdspartnere.

Det er formålet, at deltagerne gradvist skal modnes med opgaven, og at de også opnår tilstrækkelig selvindsigt til at erkende, når de har brug for hjælp, og selvværd nok til at bede om den.

Mål

Læringsmålene i acition learning-forløbet består dels i generel tilegnelse af læringsformen og dels i personlige og individuelle læringsmål.

Generelle mål

For at få action learning-forløbet til at fungere, er det vigtigt at deltagerne udvikler en række færdigheder og indstillinger til arbejdet:

• At lære problemløsning i grupper.
• At afprøve forskellige arbejds- og mødeformer.
• At lære at lytte i stedet for at give svar.
• At træne refleksion, fordybelse og opmærksomhed.
• At udvikle stærke tillidsfulde relationer.
• At udvikle selvindsigt.
• At styrke selvtillid.

Konkrete mål

I praksis vil deltagerne arbejde med individuelt definerede læringsmål, som endvidere kan ændre sig, hvis situationen kræver det. Et grundprincip er, at deltagerne hjælpes til at spore sig ind på, hvilke problemstillinger, det er vigtigst at arbejde med netop nu. Men fokus skal være på den måde, som man selv ser problemet og læringsbehovet.

Læringsbehovet vil typsk tage udgangspunkt i konkrete projekter, opgaver og handlinger i relation til virksomhedsprojektet. Nogle eksempler på læringsmål og problemstillinger kan være:

• At kontakte og tale med kundeemner.
• At præsentere for andre.
• At bede om og få hjælp fra erhvervsfolk.
• At få teamet til at fungere.
• At samarbejde med partnere.
• At sælge.
• At prioritere sin egen tid.
• At skabe fremdrift i en gruppe.
• At samarbejde med rådgivere, mentorer, advisory boards, bestyrelse etc.
• At samarbejde med investorer.
• At bevare motivationen og troen.

Problemstillingerne handler om ”at være iværksætter” og om “at gøre hvad iværksættere gør”.

Form og indhold

Action learning-gruppernes arbejdsform kan kort beskrives med følgende punkter:

• Netværksgrupper á 6-8 personer.
• Én deltager pr. team (da man ikke kan være 100% åben om interne problemer, hvis der er en anden deltager fra teamet)
• Varighed 3-8 måneder – gradvist længere forløb i programmets senere faser (f.eks. 3, 5, 7, 8 mdr. over 2 år).
• Månedlige workshops á 1-2 dage – helst over 2 dage med internat.
• Workshops afholdes væk fra hverdagens rammer.

• Indholdet defineres af deltagernes aktuelle problemstillinger. En problemstilling er et spørgsmål uden entydige svar.
• Én deltager-case pr. workshop.
• Deltagerne hjælper problem-ejer til at reflektere over problemet, konteksten og sin egen rolle og adfærd.
• Forløb planlægges i samarbejde mellem problemejer og facilitator. Jo mere problemejer kan tage over, des bedre.
• I starten er der fokus på at opbygge tillid og træne arbejdsformen (aktiv lytning mv.).
• Ingen undervisning. Kun fælles refleksion og generalisering.
• Såfremt en case giver anledning til det og deltagerne ønsker det, kan workshoppen følges op af et kort kursus i et specifikt emne.
• Eksterne deltagere kan inviteres for at tilføre viden og erfaring mv.
• Eksterne deltagere deltager på lige fod og kan interviewes eller deltage i gruppeøvelser. De er ikke indkaldt for at udbrede deres klogskab, men som en samtalepartner.
• Eksterne deltagere kan være kundeemner, andre iværksættere, branchefolk, investorer, bestyrelsesemner,
• Eksterne deltagere, der forstår arbejdsformen er at foretrække.

Indhold – eksempler

Bemærkninger:

Den første fase (fase 0) bør evt. fokusere på at styrke det enkelte team internt og træne i action learning arbejdsformen. Tværgående teams skal evt. først være i fase 1-2.

Det tager tid at opnå fuld tillid og åbenhed i en gruppe. Det kan derfor være problematisk, hvis der er for stor udskiftning i en gruppe undervejs.

Hvis action learning skal følge faserne, kan det evt. gøres ved at fokusere problemstillingerne på de problemstillinger, der er primære i de enkelte faser. Det vil dog altid være deltagerne, der definerer problemstillinger.

Lidt om action learning

Det er karakteristisk for erfarne praktikere, at de er meget tilbageholdende med at definere action learning og sætte det på formel. De vil hellere beskrive det som en filosofi omkring en praksis. Vi tillader os at udvælge nogle almene karakteristika ved action learning:

Værdien af action learning

Action learning i netværk bygger som navnet siger på filosofien om action learning. At læring i grupper gennem arbejde med praktiske og aktuelle problemstillinger er en meget kraftfuld måde at problemløse og lære på, idet:

• Læring implementeres, idet den tager afsæt i den konkrete kontekst.
• Selvtilliden styrkes, da man opdager, at man kan selv – og at man ikke er ringere end andre.
• Formulering af problemer overfor andre kan medføre, at man ved at tale og lytte får et nyt syn på problemstillingen – og bliver fri af sit eget tunnelsyn.
• Observation af andres problemløsning giver mulighed for at træde udenfor sig selv.
• Personlig udvikling er en integreret del af den praktiske problemløsning – til gavn for begge.

Baggrunden for at bruge action learning er, at kursusprogrammet og det faglige fundament bag dette primært fokuserer på at skabe vækstvirksomheder og i virkeligheden er meget tavs i forhold til at skabe vækstiværksættere.

Desuden er kurser og overføring af viden ikke et særlig stærkt værktøj til at udvikle mennesker. Det sker bedre i en social kontekst.

Metodens værdigrundlag

Når man som facilitator arbejder med action learning er det bl.a. væsentligt at kunne arbejde med udgangspunkt i følgende værdier og erkendelser:

• Stille spørgsmål i stedet for at give svar.
• Lytte i stedet for at tale.
• Fortæl hvad du ser og hører, ikke hvordan du vil løse andres problemer.
• Ingen er verdensmester, ingen har det RIGTIGE svar.
• Eksperter kan ikke hjælpe, når der findes flere mulige svar.
• Læring sker bedst ved at arbejde med egne problemstillinger.
• Implementering sker oftere som følge af nyfortolkning af eksisterende viden end som følge af ny viden.
• Følelser spiller en væsentlig rolle, hvis man skal nå frem til en løsning, der kan implementeres.
• Problemløsning i grupper forudsætter åbenhed.
• Åbenhed forudsætter tillid.
• Tillid tager tid at opbygge og kan ikke forceres.

Teoretisk og praktisk grundlag

Som antydet er det vanskeligt at komme op med en manual for action learning på samme måde som fundamentet for kursusprogrammet – The Startup Owner’s Manual. Vi har dog søgt inspiration i både teori og praksis.

Da action learning mere er en praksis end en streng teoretisk model, bygger vi videre på over 25 års erfaringer med udvikling af ejerledere i programmet Virksomhed i Vækst, som gennemføres af virksomheden Jonathan A/S.

Vi har dog også søgt inspiration i litteraturen:

• Krystyna Weinstein: Action Learning, 1998
• Mike Pedler og Christine Abbott: Facilitating Action Learning, 2013
• Reg Revans: ABC of Action Learning, 2011 (af begrebets og filosofiens ophavsmand)